Økonomi og betaling
Hvorfor har friskoler egenbetaling?
Friskoler får kun en del af deres økonomi fra staten, fordi de har friheden til selv at forme undervisningen, fællesskabet og skolens værdier. Staten dækker 76% af udgifterne – resten betaler forældrene, så skolen kan bevare sin uafhængighed og skabe et læringsmiljø, der er mere personligt, nærværende og værdibåret end det, man ofte finder i større systemer.
Egenbetalingen er altså ikke et “ekstra gebyr”, men en investering i en skoleform, hvor der er tid til det enkelte barn, stærke fællesskaber og en undervisning, der kan tilpasses elevernes behov frem for standardiserede krav.
Hvad koster det – og hvilke muligheder er der?
Her kan du se de gældende priser på Vedsted Friskole samt information om betalingssatser og vilkår.
Skolepenge
Der betales i 12 måneder.
-
1. barn 1.485,00 kr. pr. måned
-
2. barn 745,00 kr. pr. måned
-
3. barn eller flere 375,00 kr. pr. måned
Der kan søges delvis friplads. Kontakt kontoret for at høre nærmere.
Elevbetaling for lejrskoler, rejser og ture ud af huset
I børnenes skoleforløb arrangeres et antal lejrskoleturer, ekskursioner og rejser, hvor der er 100% egenbetaling til dækning af lejre – kost – transport – overnatning og evt. entreer.
-
Elevbetaling 42,00 kr. pr. måned
For lejrskoler, rejser og ture. Betaling opkræves sammen med skolepenge.
SFO
Der betales i 11 måneder – juli er betalingsfri.
SFO er for børn i 0.-3. klasse. Der kan laves særskilt aftale for børn i 4. klasse.
SFO Moduler:
- Modul 1: Morgen SFO (kl. 06.00-08.15)
- Modul 2: Middag SFO (kl. 12.45-14.30)
- Modul 3: Eftermiddag SFO (kl. 14.30-16.30 – fredag kl. 16.00)
Tilmelding skal ske hurtigst muligt via den tilmeldingsblanket, der udsendes før skolestart.
-
1 modul (1. barn) 565,00 kr. pr. måned
Søskende: 345,00 kr. pr. måned
-
2 moduler (1. barn) 905,00 kr. pr. måned
Søskende: 545,00 kr. pr. måned
-
Alle moduler (1. barn) 1.150,00 kr. pr. måned
Søskende: 690,00 kr. pr. måned
-
Feriekuffert 100,00 kr. pr. dag
SFO på lukkedage (06.00-16.00)
Søskenderabat SFO
Der gives søskenderabat på det dyreste barns SFO‑betaling, når der er yngre søskende i Musvitten eller Landsbyhaven Børnehave.
Tilmelding af et barn i 4. klasse udløser ikke søskenderabat for yngre søskende i SFO.
Ændring af moduler
Ønskes der ændringer i pasningstiderne, skal dette meddeles til kontoret.
Hvis der ønskes flere timer, kan ændringen træde i kraft med det samme. Hvis der ønskes færre timer, sker ændringen med løbende måned + 1 måneds varsel til den første i måneden.
Tilmelding
Tilmelding kan foregå hele året, såfremt lærerne har tid, eller der er plads på holdene. Tilmeldingen er bindende for hele skoleåret, medmindre andet er aftalt. Kontakt kontoret for mere information.
Udmeldelse
Udmeldelse af SFO skal ske skriftligt med løbende måned + 2 måneders varsel til kontoret.
Bus-befordring
Der kan bestilles skolebuskort til elever ved henvendelse på kontoret.
-
1. barn 150,00 kr. pr. måned
-
2. barn og flere 100,00 kr. pr. måned
-
Erstatningskort 75,00 kr. pr. stk.
Ved bortkomst
Musikskolen
Der undervises 30 uger årligt, prisen er angivet per barn.
Musikskolen betales hver måned ved skolepengeopkrævning.
-
Musikalsk grundskole, musikalsk værksted Rytmisk sammenspil og blokfløjtehold 150,00 kr. pr. måned
Hvis eleven også er tilmeldt soloundervisning er prisen 95,00 kr. pr. måned
-
Kor 75,00 kr. pr. måned
-
Soloundervisning 20 min. om ugen 295,00 kr. pr. måned
-
Soloundervisning 30 min. om ugen 475,00 kr. pr. måned
Udmeldelse
Udmeldelse sker skriftligt til kontoret.
Betalingsvilkår
Der indbetales månedsvis forud den første hverdag i måneden.
Opskriv dit barn
Skal dit barn også gå på Vedsted Friskole i Birkelse?
Er der plads på det pågældende skoletrin, vil du blive indkaldt til møde med skoleledelsen, hvor jeres og skolens forventninger afstemmes. Dermed sikres den bedste start. På venteliste tages højde for søskendegaranti. Derudover tilbydes pladserne efter opskrivelsesdato, ligesom vi vægter ligelig kønsfordeling.