Her bor vi

Vedsted Friskole i Birkelse

Vedsted Friskole er en grundtvig-koldsk friskole med rødder tilbage til 1893, hvor folkelige bevægelser og retten til at tage ansvar for egne forhold prægede tiden.

Skolens værdier bygger på Grundtvigs og Kolds tanker, fortolket til nutidens behov.

Skolen tilbyder en tryg, landsbyagtig ramme med både klasselokaler, faglokaler, idrætshal og forsamlingshus. Her har hver klasse egne lokaler og adgang til nødvendige faciliteter.

Forsamlingshuset benyttes til morgensang og arrangementer, og kan lejes uden for skoletiden.

Skolen arbejder for at give alle elever mulighed for personlig og faglig udvikling, robusthed og et balanceret skoleforløb, der forbereder dem på fremtidens udfordringer.

 

Skolen består af en samling forskellige bygninger med hver deres formål

Hovedbygningen rummer lærerværelse og kontor, samt skibsklokken, der bruges til at ringe ind med.

Forsamlingshuset, dekoreret af elevernes håndværk, bruges blandt andet til morgensang og til de ældste klassers undervisning.

Gården mellem forsamlingshuset og hallen benyttes af skolens ældste trin, mens hallen danner ramme om idræt.

Gården for skolens yngste elever ligger bag hovedbygningen, hvor de også har klasselokale.

Opskriv dit barn

Skal dit barn også gå på Vedsted Friskole i Birkelse?

Er der plads på det pågældende skoletrin, vil du blive indkaldt til møde med skoleledelsen, hvor jeres og skolens forventninger afstemmes. Dermed sikres den bedste start. På venteliste tages højde for søskendegaranti. Derudover tilbydes pladserne efter opskrivelsesdato, ligesom vi vægter ligelig kønsfordeling.​

2948 0722 Send mail